“Putin er en vinder”

World Press Foto udstilling og den danske ”Øjenvidner” i Politikens Hus
Skrevet af Theo

Der var indsendt i alt 80.536 billeder til bedømmelse i årets ”World Press Photo” konkurrence. Jeg var inde og se udstillingen, der betegnes som verdens største – og væsentligste pressefoto konkurrence.

Tim Hetheringtons officielle vinderbillede af en udmattet amerikansk soldat er stærkt! Men desværre set før. Og det er i mine øjne ikke en samlet vinder.

Det er derimod fotografen Platons kæmpe forstørrelse af Ruslands præsident Vladimir Putin, der stirrer på én med øjne, der er tomme og kolde at man får gåsehud. Men når den værste afsky er forsvundet og man koncentrerer sig og studerer hans portræt nærmere, viser der sig dog glimt af menneske inde bag ved hans frygtelige facade.

Brent Stirtons billede af en død gorilla, der bæres væk på et træ-stativ gennem junglen, udspændt og meget menneskelig, er så sørgeligt at det næsten fik gråden frem i mine øjne og en ubændig trang til at kigge væk, for at slippe for at skulle tage stilling. At se dette stolte dyr, blive båret væk på en så uværdig måde viser med al tydelighed hvordan vi mennesker balancerer på en knivsæg. For hvem er den virkelige taber? Gorillaen?

Generelt havde udstillingen ikke så megen umiddelbar død og blod, som jeg havde frygtet, men den havde det der næsten er værre:
Antydningen. De mange blikke, der i mange af billederne kigger ud på dig, viser med stor tydelighed hvor voldsom en verden vi lever i. Som f.eks. billedet af en afghansk far der holder sit sårede barn i sine arme, mens han ser op og ud af billedet, får krigens gru ind under min hud.

Der ER megen lidelse i mange af billederne og kontrasten er derfor også enorm, når man efter at have set den internationale del af udstillingen, bevæger sig hen i området, der viser billederne ”Øjenvidner” fra Politikens fotografer og hvordan de så året i lille Danmark,

Det er gode billeder, taget med megen indlevelse og fortællelyst, men ”Øjenvidner” synliggør tydeligt hvor ”små” problemer vi har i Danmark.
Her er der billeder af en vred håndbold landstræner, en gardersoldat der pisser. En flok ungdomshus oprørere i demonstration. Fine, men alt for ufarlige billeder.

Der ER stærke billeder i ”Øjenvidner”, men igen skal vi ud af Danmark før der præsteres. Specielt Jan Grarups billede af en død palæstinensisk dreng, der lige før han bliver dækket til med et klæde, bliver fotograferet en sidste gang af sin ulykkelige fars mobiltelefon, står stærkt på min nethinde.
Og Miriam Dalsgaards billeder af asylbørn, sætter den økonomiske krise i perspektiv – for mig i hvert fald.

De to udstillinger klæder hinanden godt. For de viser hvor med stor klarhed at ”der er problemer og lidelse” og ”der er problemer og lidelse.”
Der er milevid forskel på hvilke problemer, der er vigtige afhængig af hvor man befinder sig i verden.

Men størst er Vladimir Putin!
Ingen dikkedarer eller udenoms-billedstøj og miljø. Kun det rene direkte blik, lige ned i min dirrende mave.

 

Se “World Press Photo 2008″ her

Se “Øjennvidner” her

 

Udstillingen løber til 25. november 2008.

Så kom dagen for Johanne!

Vores to piger rykker i denne tid. Astrid er begyndt i skole for lidt over en uge siden og idag drog så Johanne afsted til sin efterskole.

Det er meget mærkeligt at skulle sige farvel. Nu bor hun ikke længere hjemme hos os og et nyt kapitel er startet i hendes liv. Der er ingen  tvivl om at det er det rigtige for hende, men alligevel er det sørgmodigt at skulle sige farvel idag. For det er så anderledes end andre farveller vi har sagt til hende. Alle andre gange har vi vidst at hun kommer hjem igen. Nu er hendes hjem et andet sted og det er ikke til at forstå for en gammel mand på 48!

Jeg tror ikke at hverken Christine eller jeg (eller Astrid for den sags skyld) helt har fattet at Johanne ikke længere er i vores hverdag. At vi ikke skal skændes med hende, ikke høre hendes musik, ikke skal klare de små dagligdags-ting som følger med at have en teenager i huset.  Johanne, Christine og jeg har altid været sammen – næsten.
Jeg har i hvert fald kendt Johanne siden hun var ca. tre år og Christine har jo…. ja siden hun blev født. Og pludselig er vi ikke længere omdrejningspunktet længere. Ikke den enhed. som vi “altid” har været – på godt og ondt.
Det er ikke til at forstå.

Men det er til at forstå at Johanne skal videre. Og idag har hun taget et kæmpe skridt videre i sit liv. Og det er skønt at vide at hun GLÆDEER sig til at starte på skolen. Hun er SÅ motiveret til at tage livet og selvstændigheden op. For hun er sig selv og moden på mange områder – og rasende klar til at fange sit nye liv.

Kære Johanne: Vi er her til dig, når du mangler os, men grib livet og glæd dig over hvert sekund.

Knus og mange mange tanker fra “papfar-Theo”

Billeder fra Sicilien

Så er sommerferien slut. Det er hårdt at begynde på jobbet igen. Man fortrænger lynhurtigt den daglige arbejdsrytme, når man er i “feriemode”

Familien her i Søparken 109 havde 3 uger samlet sammen. De to føste uger gik med at fejre Astrids 6 års fødselsdag, med en FED tivolitur og eller bare slappe af og nyde det meget dejlige vejr vi var så heldige at have fra feriens start. 

Samme dag som vi fejrede Astrid og var i Tivoli, bestilte vi også en rejse til Sicilien. Det er mange år siden at vi har været udenlands og måske også sidste sommer hvor vi alle fire kan være samlet, sådan rigtigt. Johanne begynder jo Efterskole d. 17 august. Så selv om vi ikke rigtigt har pengene, besluttede vi altså alligevel at vi bare MÅTTE afsted.

Heldige var vi, for da vejret begyndte at blive dårligt i Danmark, lettede vi mod Palermo lufthavn den 2. august. En dejlig uge fulgte med SUPER varme og fantastiske oplevelser.

Du kan se billeder og kommentarer hvis du klikker HER

Ferie!!

Ja det er jo ikke fordi der sker så forfæærdeligt meget hverken på vores hjemmeside eller her på bloggen. Det er jo tidskrævende at lave en hjemmeside/blog, der jævnligt opdateres, men en gang imellem sker der da lidt.
Jeg (Theo) har mange projekter igang. Hjemmesiden, denne blog, en historisk hjemmeside om Bornholms Lufthavn og fotografering. De er typisk mig at have så mange projekter kørende. Jeg kan ikke nå det hele.
Pt. er det foto der interesserer mig mest og derfor kommer de andre projekter i baggrunden. Med hensyn til fotografering er jeg begyndt at være seriøs og forsøger at arbejde mig frem til at blive optaget som medlem i en meget seriøs fotogruppe der hedder fotozite.dk 
Jeg er ikke på disse fotografers niveau endnu, men jeg vil enormt gerne optages, så jeg kan få en masse indput fra fotografer der er meget dygtigere end jeg.

Ud over fotografiet, har jeg også et stort hjemmesideprojekt kørende. Hjemmesiden skal handle om Bornholms Lufthavns historie. Jeg har brugt en masse tid i lufthavnen som barn og ung og nu synes jeg at det kunne være sjovt at lave en hjemmeside der beskriver lufthavnens historiske forløb. Lufthavnen har været meget behjælpelig med at lade mig gennemgå alt deres historiske materiale (fotos og udklip osv). Men det er et sejt træk at finde tekst-kildemateriale. Jeg skal ind på Rigsarkivet og gennemgå alle mulige tekster og dokumenter for at kunne skrive om de forskellige årtier.
Det er tidskrævende, men også sjovt at dykke ned i historien.
Projektet startede i februar i år hvor jeg præsenterede ideen for Chefen for Bornholms Lufthavn og han syntes det var en MEGET god ide. Det inviterede mig straks over til et møde og derefter endnu et møde hvor jeg fik adgang til alt deres materiale. Rigtig søde mennesker i Bornholms Lufthavn. Jeg tror nu de er lidt i tvivl om der kommer noget ud af det, da projektet har ligget stille i noget tid, men jeg giver ikke op. Tingene tager bare tid! 
Hvis man har lyst kan man se en testside her.

Ja det var en lille opdatering og jeg har ikke tid at skrive mere, for jeg skal passe mit aller største “projekt”:
FAMILIEN! 
Pt. vil det sige at jeg skal op og male Astrids værelse

Hov jeg glemte vist at sige at vi har ferie og har bestilt en rejse til Sicilien!!!!!

Roskilde Festival 2008

Så ruller festivallen igen!
I år er den varm og støvet. Samme stemning som altid. Folk er fulde, skæve og GLADE!
Alle er lige, punker, flipper, svensker og australier.
Musikken dunker sin puls igennem hele tiden. Store navne og små upcomming bands.
Der lugter af grill, pis, sved, øl og flirt!
Alt er som det plejer

Her et par stemningsbilleder fra torsdag:

 
ForventningsFULDE venter de på at portene åbnes

Hele det samlede pressekorps er på plads

SÅ er Roskilde Festival åbnet!

Åbningskoncert med færøske “Teitur”

Fed musik, men lidt for stille efter min smag til en åbningskoncert